Benedicte Huang anbefaler romaner med et smukt sprog

Hvad læser eller lytter du til lige nu?
Jeg er lige blevet færdig med at læse den østrigske digter Friederike Mayröckers (1924-2021) bog "Jeg sidder bare GRUSOMT her". Det er en mærkelig, men også ret forunderlig bog, prosa og poesi på én gang. Den handler om at være blevet gammel, om ikke længere at kunne bevæge sig fysisk, men så til gengæld at kunne flakse frit i erindringen: både være den lille pige, der om lidt skal prøve en kjole med perle i nakken og den gamle kvinde, der lurer ud gennem dørspionen – og det endda uden at de to tilstande adskilles af noget punktum.

Mayröcker mistede sin livspartner, konkretdigteren Ernst Jandl, da han døde i 2000. Siden har mange af hendes bøger været henvendt til ham; også "Jeg sidder bare GRUSOMT her". Derfor handler bogen også om kærlighed og længsel. Og om at fortsætte samtalen med den man elsker, selv efter døden. Det er smukt, synes jeg.

Har man en snert af botaniker i sig, er der også god grund til at se nærmere på Mayröcker, for der er blomsternavne på alle sider. Det er i sig selv ret vidunderligt at blive mindet om, at der findes sværdliljer, engletrompeter, iris og akeleje.  

Hvilke bøger vil du anbefale andre?
Jeg bliver selv ved at vende tilbage til Sara Stridsbergs romaner. Lige nu læser jeg "Kærlighedens Antarktis", mens jeg venter på, at Stridsbergs seneste roman "Farvel til Panic Beach" skal udkomme på dansk. Stridsberg skriver en ufattelig smuk prosa, som jeg bliver ved at dykke ned i, når jeg selv skal skrive. Når jeg læser Stridsberg bliver jeg igen mindet om, hvad det er romanen kan. Hvor spændende det virkelig er at skrive.

Derudover har jeg en stor stak bøger, som jeg næsten ikke kan vente med selv at få begyndt på. Jeg er f.eks. for nylig blevet introduceret til den franske forfatter Hélène Bessettes (1918-2000) debutroman "Lili pleure", som på dansk har titlen "Lili græder. I sin samtid var Bessette en lille sensation, endda Marguerite Duras’ yndlingsforfatter(!), indtil hun desværre døde fattig og relativt ukendt. Jeg tror, hun er noget særligt. "Lili pleure" skulle være en foruroligende fortælling om forholdet mellem mor og datter.

Hvad betyder biblioteket for dig?
Jeg elsker biblioteket. Da jeg var barn, var biblioteket et rum fyldt af spænding og forventning, for der er altid noget nyt at opdage på biblioteket. Efter jeg er blevet voksen, er biblioteket nok et af de steder, hvor jeg tilbringer allermest tid. Jeg arbejder og skriver ofte på biblioteket. Det er et meget roligt rum, hvor alle kan få lov at være. Jeg kommer der også tit med min datter, som godt kan lide at tage bøger ned fra hylderne. Jeg er meget taknemmelig for biblioteket.