Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Brynildsen

Kort om bogen

Sonja, Bjørn og Lotte ankommer til det mystiske og magiske fjeldfolks landsby, hvor de falder godt til. Men snart opdager de, at fjeldfolkets leder har en fortid, som gemmer på hemmeligheder. Tegneserie for 10-14-årige, der er fans af nordisk mystik, magi og eventyr

Beskrivelse

Sonja, Lotte og Bjørn er blevet væk fra Esben, og de drager nu på egen hånd mod fjeldfolkets land, hvor gamle familiebånd bliver knyttet på ny. I fjeldfolkets landsby lærer de mere om det mystiske Orakel, de har stiftet bekendtskab med tidligere. Samtidig gør troldungerne en opdagelse, som for alvor laver rav i den. "Nordlys - Kragesøstrene" er tredje bind i serien "Nordlys", der startede med Nordlys - rejsen til Jotundalen og Nordlys - vikingerne og oraklet

Vurdering

Persongalleriet udfoldes, flere nye karakterer kommer til og vi får oprindelseshistorier til nogle af nøglepersonerne. Overbevisende, stemningsfuldt og smukt tegnet. Det høje niveau fra de første to bind fortsætter. Aldeles fremragende - det er svært at få armene ned!

Andre bøger om samme emne

 Bjørnekongen har også som omdrejningspunkt en eventyrlig færd for de to børn Ravn og Mejse. Grusom er også et fint nyere, mere indbydende take på folkeventyr-genren