Malene Ravn om romanen "Hvor lyset er"
De valg de tog for kunsten og kærligheden, havde fatale konsekvenser, for dem selv – og for deres lille søn.
Carl Fischer var oldefar til Malene Ravns mand, og i foredraget fortæller hun om research- og skriveprocessen, og de opdagelser hun gjorde undervejs. Familier bærer altid på hemmeligheder og store fortællinger, og det er et af temaerne i foredraget. Hun viser en masse privatfotos, malerier og papirklip, og kommer ind på Carl Fischers værker og kunstscenen i første halvdel af 1900-tallet.
Hun fortæller også om nogle af de danmarkshistoriske begivenheder, der påvirkede Carl og Elys liv, bl.a. 'den spanske syge', den forfærdelige influenza, som slog millioner af mennesker ihjel omkring 1918-1921 – også den plejemor, der tog sig af Carl og Elys lille søn.
Velkommen til en aften fuld af gode fortællinger og med masser af billeder.