Hvad læser Kenneth Thordal?

Hvad læser eller lytter du til lige nu?
For tiden læser jeg ”Jorden under Høje Gladsaxe” (2002) af Camilla Christensen. En vidunderligt syret fortælling om ensomme møder mellem mennesker, aldeles overlegent orkestreret i en til tider næsten essayistisk blanding af fakta, fiktion og poesi. Arkitektur og arkæologi, byplanlægning og beton, alt kørt igennem en tvangsblander, der til at begynde med kan virke kaotisk, men langsomt samler sig til et stort, smukt og satirisk puslespil. Noget af det bedste danske jeg har læst meget, meget længe.


Hvilke bøger vil du anbefale til andre?
Der er jo så meget at anbefale, men her er nogle højdepunkter fra sidste år: 
Jeg læste Hemingways (og så er man da noget, når folk automatisk kun nævner efternavnet) ”Den gamle mand og havet” i et fly på vej hjem fra Seoul, hvor jeg havde fundet den i et lille tætpakket antikvariat i bydelen Itaewon, hvor amerikanerne har holdt til siden Koreakrigen. Instinktivt tænker man måske druk og damer, machismo og mandelitteratur, men det er en absurd velskrevet lille roman om kærlighed, venskab og respekt for alt levende. Umanerligt smuk og rørende, og fuldt fortjent fik Hemingway to år efter dens udgivelse i 1952 Nobelprisen.

Hvis jeg skulle på skør ferieflugt, ville jeg tage Gregory David Roberts’ vilde og vanvittigt kulørte indiens-epos ”Shantaram” med. Den er så skamløst underholdende, at det næsten føles skamfyldt at læse den. Og ellers er der Tove Janssons lille perle ”Sommerbogen”, som er perfekt til en melankolsk vinterweekend.

Og så har jeg lige genlæst Kurt Vonneguts ”Slaughterhouse Five”. Han var en af min ungdoms yndlingsforfattere, og hans sorthumoristiske og humanistiske antikrigsværk holder stadig 100%. 

Hvad betyder biblioteket for dig?
Mine forældre tog mig med hen i en magisk hule, der lå på Godthåbsvej i Vanløse i nogle pudsige små gule murstensbygninger dekoreret med blå og hvide kakler i abstrakte mønstre midt mellem alle de store beboelsesejendomme, og der i den afdæmpede højtidelighed kunne man krybe ind i universer i form af billedbøger og tegneserier og endda låne dem med hjem på værelset. Da jeg blev lidt ældre, lå biblioteket for enden af betoncenteret i Skovlunde, og her tronede ungdoms-og børnebibliotekaren Jan, velfærdshelten, der spillede Lou Reeds ”Walk on The Wild Side” for mig og på den måde for evigt førte mig ud på et vildspor.

Og så var der jo skolebiblioteket med kunststofgulvtæppet, der gjorde os alle sammen elektriske, så man fik stød, når man strejfede en klassekammerat, og strømstyrken tog til, da Joe spurgte vikaren Ivan, om han nogensinde havde prøvet at bolle, noget han trods alt ikke ville have spurgt en lærer om, det havde man alligevel ikke lyst til at vide, og det havde Ivan sgu, han havde bollet med sin kæreste, og det føltes farligt og mere konkret og håndfast end det slidte eksemplar af Elle-belle-bolle-bogen med dens bløde tegninger og søde forklaringer, der stod på hylden ovre ved håndvasken, for Ivan var to meter høj og rødhåret og gik i sej cowboyjakke med hårbørste i forlommen.

Om Kenneth Thordal: 
Kenneth Thordal (f. 1965) er musiker, sangskriver, sanger, teater- og filmkomponist og oversætter, der har oversat et hav af musicaler og blandt andet skrevet musik og tekst til megaforestillinger som Frankenstein Genskabt og Kong Arthur for Det Kongelige Teater. Han har udgivet otte dansksprogede albummer, heriblandt ”Den tid. Den sorg” fra 2019, som ligeledes er inspireret af hans datter Fionas død to år tidligere. ”FNOK” er hans første skønlitterære udgivelse.