Gæt en titel: 12. december

I går ledte vi efter en ganske lang titel, nemlig ”Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler”

Vi følger Valborg og Johanne gennem dagen d. 22. december 1958 og som dagen skrider frem, bliver stemningen mere og mere ildevarslende. Det er tydeligt, at noget vil ske, før dagen er omme.
Sæt allerede kryds i kalenderen nu ved lørdag d. 25. maj. Den dag kan du nemlig møde forfatteren Ditte Holm Bro, når vi fejrer Roskilde Litteraturfestival.

Romanen er nomineret til DR Romanprisen 2024, og du kan også finde den som ebog og lydbog på eReolen.

Gæt med hver dag frem til jul på Facebook og Instagram
Vi trækker tre vindere blandt alle de rigtige svar. Jo flere gæt des større vinderchancer. Se de rigtige svar her på siden dagen efter.