Bookface af Johnny Cash
Bookface af Johnny Cash. Se flere bookfaces på instagram.com/roskildebib

Johnny Cash 90 år

Af Ulrik Nelth Drejer, musikbibliotekar ved Roskilde Bibliotekerne.

Johnny Cash ville være blevet 90 d. 26. februar i år. Han var den mest indflydelsesrige musiker i amerikansk country musik. Med sin dybe baryton stemme og med sparsom akustisk guitar akkompagnement, lød han hverken som Nashville country, Honky Tonk eller rock’n’roll. Han skabte sin hel egen genre med elementer af den bundærlige folkemusik, men med oprøret fra rockmusikken, og med countrymusikkens lethed.

Johnny Cash debuterede i 1955 med pladestudiet Sun i ryggen. Singlen ”Cry Cry Cry/Hey Porter” gik ind på en 14. plads på country hitlisten. Også de næste singler kom på hitlisten. Johnny Cash etablerede sig meget hurtigt som country stjerne. I 1957 optrådte han for første gang på Gran Ole Opry, country musikkens højborg. I modsætning til de fleste andre country stjerner, optrådte Johnny Cash altid i sort tøj, hvilket med tiden gav ham øgenavnet ”The Man in Black”.

Johnny Cash brød med Sun Records i 1958 og skrev kontrakt med Columbia Records. Bl.a. fordi Sun ikke ville indspille et gospel album med ham og heller ikke ville øge hans indtjening på pladesalget.
I starten af 60’erne udviklede han en afhængighed til amfetamin for at kunne klare presset; han gav på det tidspunkt over 300 koncerter om året. Først da han mødte June Carter, fik han med hendes hjælp bugt med misbruget.

Hans succes fortsatte op igennem 60’erne. Bl.a. med de to koncert optagelser fra Folsome Prison og San Quentin fængslerne. Optaget foran de indsatte til stor jubel.

Hans succes fortsatte helt til midt 80’erne, hvor hans pladesalg begyndte at falde. I en periode blev han næsten glemt. Han skiftede pladeselskab flere gange, indtil han mødte produceren (og pladeselskabsmanden) Rick Rubin og skrev kontrakt med American Records. Sammen skabte de en række stærke albums op igennem 90’erne. 

Johnny Cash døde d. 12 September 2003.
 

Koncertforedrag: Johnny Cash tirsdag d. 10. maj kl 19 - 21 på Jyllinge Bibliotek

Dennis Lydom om ”The Man in Black”
Med farverige fortællinger og musik inviterer foredragsholder Dennis Lydom dig med ind under huden på mennesket Johnny Cash, som var lige så skrøbelig som han var fandenivoldsk.

Materialer