Kultur fra sofaen

02.04.20
Der er masser af muligheder for kulturelle oplevelser hjemmefra.

Tag fx på et virtuelt besøg til Storm P. Museet på Frederiksberg eller Gugenheim Museum i New York.
Hvad med at lytte til en levende bog fra Menneskebiblioteket?

Museer

Bagom Valhalla 
Storm P. Museet har lanceret en virtuel 3D tur i Valhalla-udstillingen, som du kan besøge via museets hjemmeside.

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Tag på en digital tur igennem Frederiksborg Slots mange pragtrum og imponerende stuer. Undervejs kan du læse om de historiske malerier og hundredvis af portrætter.

Nationalmuseet
Gå på opdagelse i museets fotos. Kig i runedatabasen eller modstandsdatabasen, og bliv klogere på vores historie.

Statens museum for kunst
SMK udstiller tusindvis af deres kunstværker digitalt. Søg på fx kunstner eller udforsk kunstsmaling ud fra temaer.

British Museum
British Museum i London er hjemsted for over syv millioner genstande fra alle kontinenter som illustrerer og dokumenterer menneskehedens historie. Udforsk deres visuelle tidslinje af verdenen.

Guggenheim Museum
Tag en smuttur til New York, og bevæg dig virtuelt igennem museet og udstillingerne.

Rijksmuseum 
Nationalmuseet i Amsterdam huser blandt andet et af Rembrandt mest kendte malerier, Nattevagten. Gå fx på opdagelse i deres nye digitale platform 'Rijksmuseum Masterpieces Up Close'.

Seværdigheder

Med 'Google Arts & Culture' kan du med et klik besøge alverdens seværdigheder uden at skulle træde ud af din hoveddør.

Eiffeltårnet
Nyd den smukke udsigt over Paris fra det over 300 meter høje tårn. Udforsk også gamle fotografier, tegninger og historien bag det over 130 år gamle tårn.

Machu Picchu 
Udforsk ruinbyen Machu Picchu. Den ligger 2.430 meter over havets overflade -  midt i den overdådige, bjergrige natur i Urubamba-dalen i de peruvianske Andesbjerge. 

Versailles-slottet
Slottet og haveanlægget blev opført på UNESCO's liste over verdensarven i 1979. Tag et smut forbi et af Frankrigs best besøgte turistattraktioner hjemmefra.

Mød en levende bog og udforsk det danske sprog

Menneskebiblioteket
Her er levende mennesker på hylderne til udlån. Hver menneskebog repræsenterer en udsat gruppe i samfundet.
I øjeblikket sender Menneskebiblioteket live på facebook hver aften kl. 20. 

Som man siger - talesprogsbibliotek
Lyt til stemmer fra hele landet eller bidrag med dine egne oplevelser med talesproget. 
Dialekter, bandeord, ghettodansk, slang og gammeldansk. Sprogforsker Michael Ejstrup og kendte og ukendte danskeres sprogfortællinger guider dig gennem landets talesprog i podcasten SOM MAN SIGER.