Vil du med i en læseklub om faglitteratur?

15.02.24
Mange læseklubber mødes for at tale om romaner, men for andre er det faglitteraturen, som er spændende at udforske sammen.

Hvis du gerne vil diskutere en god faglitterær bog med andre, som også har læst den og har holdninger til den - så kan du overveje, om en læseklub måske var noget for dig. Biblioteket kan hjælpe dig med at få kontakt til andre, der også gerne vil dyrke faglitteraturen.

Historie, samfund eller naturvidenskab?
Eller måske et helt fjerde emne. Sammen beslutter I i læseklubben hvilke bøger, I har lyst til at læse. Bøger bliver som regel endnu bedre - og i hvert fald mere nuancerede - af at blive diskuteret med andre. Som en bonus får du gennem læseklubben sikkert også læst bøger, som du ikke selv ville have valgt.

Vil du med i en læseklub om faglitteratur? Sådan gør du

Udfyld en online formular, hvor du angiver, at du gerne vil være med i en læseklub og at du ønsker, den skal handle om faglitteratur.
Du finder formularen her på hjemmesiden.

Når 8-10 personer har meldt sig, hører du fra os. Vi hjælper jer med at få kontakt til hinanden.