Hvad læser Isam B.?

23.04.24
Isam B. anbefaler bøger og fortæller om sit forhold til Højskolesangbogen.

Du kan møde Isam B. til Roskilde Litteraturfestival 2024. 
Sammen med forfatter Dy Plambeck har han udvalgt sange fra Højskolesangbogen, som vi synger sammen.
Læs mere om arrangementet "Meningen med livet og Højskolesangbogen" her. 

Roskilde Litteraturfestival er en dag fuld af gode oplevelser med litteraturen for både store og små. 
Du kan læse mere om litteraturfestivalen her. 

 

Hvilken bog har haft en særlig betydning i dit liv?

"The Secrets of Divine Love" af A. Helwa er fængende læsning for enhver person, der ønsker at forstå kærlighed, universet & Gud. Det er en bog, der vækker genklang hos mennesker uanset deres praktiserende tro på islam, kristendom eller jødedom osv.

Hvilke bøger vil du anbefale til andre?

"Fædre" af A. Soei - autentiske fortællinger fra det brune Danmark, som nuancerer, udfordrer og inspirerer det eksisterende narrativ. 
"Vinterbørn" af Dea Trier Mørch - mødrene, fra forskellige egne mødes på riget i 70’ernes Danmark. Er så glad for at Dea så mine forældres generation i litteraturen. Optur! 

Hvad er dit personlige forhold til Højskolesangbogen?

Jeg kan godt lide at udforske Højskolesangbogen, da dens 601 sange fortæller og minder os om hvem vi er og rejsen hertil, som samfund & folk. Hvis man vil lære danskerne bedre at kende, så skal man læse/synge den her bog!