Woodstock plakat

10 ting du ikke vidste om Woodstock

Af Anonym (ikke efterprøvet)
31.07.18
Idéen til festivalen kom fra bandagenten Michael Lang og sangskriver Artie Kornfeld....

1. Idéen til festivalen kom fra bandagenten Michael Lang og sangskriver Artie Kornfeld. De ønskede at samle penge ind til at bygge et optagestudie i Woodstock, New York.

2. På trods af navnet var hippier, blomsterbørn og rocklegender ikke samlet i Woodstock, men i den lille by Bethel, New York State. Arrangørerne havde oprindeligt valgt byen Wallkill, 40 mil væk fra Woodstock, men beboerne i Wallkill satte en stopper for deres planer, så mælkebonden Max Yasgur trådte til for at tilbyde sin mark i den nærliggende landsby Bethel. Aftalen kom I hus for $75.000.

3. I august 1969 deltog mere end 400.000 mennesker på festivalen. Menneskemængden der strømmede til var så massiv, at den blev den tredjestørste by i staten New York for den weekend.

4. Samfundet var ikke parat til de folkemængder der begyndte at ankomme, så om torsdagen den 14. august var meget af området blevet til en enorm trafikprop.

5. Festivalen startede officielt lige efter kl. 17.00 fredag den 15. august 1969, og dagens begivenheder sluttede kort tid efter kl.14.00 den næste dag.

6. Udførelsen af The Star-Spangled Banner af Jimi Hendrix, der lukkede Woodstock, blev beskrevet af en rockkritiker fra New York Post som "60’ernes største øjeblik". Alligevel blev koncerten kun set af en brøkdel af mængden. De fleste var taget hjem, da Hendrix kom på scenen kl. 9 mandag morgen. 

7. John Lennon fortalte arrangørerne, at han havde ønsket at være en del af Woodstock, men han var i Canada på det tidspunkt, og den amerikanske regering havde nægtet ham et indrejsevisum.

8. Woodstock er berømt for en overraskende mangel på vold i forhold til den massive menneskemængde. En episode fandt dog sted. Det var relateret til fødevaremanglen og den efterfølgende prisudvikling på mad og drikke. Wade Lawrence, direktør for museet i Bethel Woods, fortæller: "En gruppe deltagere brændte en af madboderne ned over natten. Hugh Romney gik derfor på scenen for at annoncere, at ”boden var brændt ned, og hvis dem i publikum, der ikke var fuldstændig imod kapitalisme ville hjælpe ejeren, havde han stadig nogle hamburgere tilbage"

9. Førstehjælpen på festivalen bestod af et medicinsk personale i et felthospital beliggende nær scenen. Personalet tilså mindre skader, madforgiftning og en epidemi af rifter og ømme fødder, da så mange gik barfodet.

10. Til de vildfarende havde man i området nær festivalen sømmet 3 træskilte på et træ. Med kridt stod der Gentle Path med pile i modsatte retninger. På den anden side af træet var skiltene Groovy Path og High Way, som pegede i hver sin retning.

Af Maja Mørck, bibliotekar ved Roskilde Bibliotekerne

Materialer