Aretha Franklin

Lyden af ungdomsoprøret

Af Anonym (ikke efterprøvet)
31.07.18
I 1960’erne og 1970’erne blev musikken for alvor et instrument for de oprørske unge og i musikkens tekster og tempo blev tidens samfundsmæssige og politiske forandringer afspejlet.

De unge tog afstand fra autoriteter og myndigheder og solidariserede med de svage i samfundet og i verden. Især fik protesten imod vietnamkrigen en stemme i musikken. Vi har samlet et lille udpluk af markante stemmer, som var med til at definere tidens ånd.

1. Steppeulvene
Steppeulvene udgav i 1967 pladen Hip, som for eftertiden kom til at stå som et symbol på ungdomsoprøret i Danmark. Ved udgivelsen af pladen lavede forsangeren Eik Skaløe en mindre happening for pressen, da han i udklædning og med en blomst i munden sprang i Christianshavns Kanal. Skaløe var selv politisk engageret i kampagnen mod atomvåben, var redaktør af tidsskriftet Alternativ og døde senere for egen hånd i Indien tæt på den pakistanske grænse.

2. Bob Dylan
Bob Dylan fik stor betydning for ungdomsoprøret bl.a. med sit album The Times They Are A-Changin, som blev udgivet i 1964. Albummet beskæftiger sig med emner som racisme, fattigdom og social forandring. På albummet finder man blandt andet sangen Only a Pawn in Their Game, som handler om mordet på borgerrettighedsaktivisten Medgar Evers. Bob Dylans musiske skift fra det akustiske til det elektriske havde også en enorm betydning for de nye generationer.
 
3. Aretha Franklin 
Aretha Franklin begyndte sin karriere allerede som barn i et gospelkor og begyndte sin solokarriere i en alder af 18 år. Hendes karriere tog et kvantespring med sangen Respect i 1967. Oprindeligt er sangen sunget af Otis Redding i 1965, men Franklin tog den til nye højder med sin version i 1967. I Reddings version ønsker han respekt fra sin kvinde, som den hårdt arbejdende og forsørgende mand. Franklins version er med modsat fortegn, her er det fra kvindens synspunkt. Ordet respect får en helt anden slagkraft og blive et budskab om at kvinden kræver respekt fra sin mand. Sangen blev et transformativt øjeblik for Franklin - ikke kun i sin karriere, men også i kvinders rettighedsbevægelse og borgerrettighedsbevægelsen. 
 
4. Country Joe and the Fish
Country Joe and the Fish var et amerikansk rockband I 1960’erne som var en del af den modkultur USA oplevede med ungdomsoprøret. Deres sange var ofte protest- og anti-krigssange. Bandet optrådte på Woodstock festivalen i 1969 med sangen I-Feel-Like-I’m-Fixin’-to-Die Rag som var en sarkastisk og kritisk kommentar til U.S.A involvering I Vietnamkrigen.
 
5. Jomfru Ane Band
Den folkelige protestbevægelse stod i fuld flor i Danmark i 1970’erne. Et af de musikalske bidrag til bevægelsen var Jomfru Ane Band. Et dansk rockband der med udgangspunkt i Jomfru Ane Teatret i Aalborg fra slutningen af 1970'erne prægede den politiske musikscene i Danmark. Bandet står bag sangen Plutonium, en protest imod atomkræftværket Barsebäckværket som lægger i Skåne i Sverige. 
 
Af Maja Mørck, bibliotekar ved Roskilde Bibliotekerne
 
 
Materialer