Bowl med falafel

Mad og drikke på Roskilde Litteraturfestival

08.05.24
Sæt tænderne i en vegansk burger eller sluk tørsten i øl med socialt ansvar.

Ud over at invitere på et hav af litterære lækkerier, byder Roskilde Litteraturfestival også på et lækkert mad- og drikkeprogram. Og ikke nok med, at kaffen og øllet smager godt, så har det også en vigtig betydning – det leveres nemlig af tre socialøkonomiske virksomheder, som hjælper mennesker i arbejde:

  • Bibliotekscafeen drives af Center for Handicap Roskilde. Her er mennesker med forskellige handicaps med til at bage sprøde cookies, luftige kokostoppe og skønne boller. 
  • Kaffe Karma kommer med en kaffecykel. Her kan du få alt fra espresso til café latte, brygget på et fælleskab af mennesker i socialt udsathed. 
  • People Like Us leverer festivalens gyldne bagtæppe under sloganet “Boxes are for beer. Not for people”. Hos People Like Us er det medarbejdere med en eller flere signifikante diagnoser, der brygger øllet, og til litteraturfestivalen har de også taget godt med sodavand med. 

Til frokost kan du forsyne dig hos Ibiza Bowls, som normalt holder til på Reffen Streetfood i København. De kommer med en usandsynlig lækker vegansk burger, en flot og farverig falafel bowl og sprøde asian fritter.

Vi slutter festivalsprogrammet af med Gravøl. Her leveres maden af kokken Andreas fra INSP! – Roskildes eget inspiratorium. Han er kendt for at lave fællesspisning hver torsdag på INSP!, og til denne særlige lejlighed laver han en lækker og grøn tapas. Husk, at du skal bestille billet til dette arrangement. Det gør du på dagen i vores festivalkontor. Læs mere om arrangementet her.

Velbekomme!