Om dette arrangement

Tid
11:00 - 12:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Skolen for det Unødvendige
Målgruppe
For voksne
Andet

Skolen for det Unødvendige åbner

25.05.24
Velkommen indenfor i Skolen for Det Unødvendige! En skole for alt det unyttige og alt det formålsløse, og hvor pensum er det, som ikke betyder noget for et produktivt og effektivt samfund.

Tag kørekort i at åbne døre.
Og folde bøger.

Konsultér skålen med nødvendige og effektive ord, der blander sig med unødvendige og komplet overflødige ord.

Hjælp skolen med at få samlebåndet til at blive ved med at køre.
Og tag et velfortjent hvil under træet, hvor en unødvendig bog er sat frem til spot og spe.

Og så kan du selvfølgelig altid henvende dig i skolens informationsskranke.
Her vil der være unødvendig information til dig der søger den.

Om Skolen for Det Unødvendige

Skolen for Det Unødvendige er en selvstændig scene på Roskilde Litteraturfestival. Her vil du kunne opleve klangmeditation med levende klassisk musik, tage på en guidet hypnose til en verden uden produktivitet og arbejde og interagere med rumlige kunstinstallationer, der er udviklet af elever fra BGK Roskilde.

BGK Roskilde er et treårigt billedkunstnerisk grundkursus for 15 - 25 årige unge, der ønsker at søge ind på Kunstakademiet og andre videregående kunstneriske uddannelser.
Eleverne har fået undervisning og vejledning af arkitekt og udstillingsdesigner Jesper Stilling Tarnø og Astrid Winsløw Hammer Kunstfaglig leder af BGK Roskilde.

Skolen for Det Unødvendige er blevet til i et samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne, BGK Roskilde, Schubertselskabet og Museet for Samtidskunst.

Skolen for det Unødvendige fortsætter efter Litteraturfestivalen som programspor tilknyttet Museet for Samtidskunsts udstilling ’Living Dead Time – et opgør med det produktive samfund’ ved Sankt Hans Hospital.

 

Billedkreditering: Danilo Correale. Stillbillede fra værket No More Sleep No More, 240 min. Full HD + lyd, C.sy The Artist