Hvad læser Stian Hole?

Hvilken bog har en særlig betydning i dit liv?

Da jeg var lille, husker jeg først og fremmest glæden ved at blive læst højt for. Om aftenen. Min mor ved siden af mig i sengen. Nu husker jeg ikke længere alt, hun læste, men jeg husker altid trygheden, varmen og hendes fredelige stemme, gennem pyjamassen, før jeg faldt i søvn.

Siden har jeg altid kunnet lide at læse. Jeg får lyst til at lave billeder, når jeg læser. I mine teenageår var det specielt ”Mrs. Dalloway” af Virginia Woolf og ”Griberen i rugen” af J. D. Salinger, som åbnede noget inde i mig.

Samtidig opdagede jeg Lars Saabye Christensens digte og fortællinger. Der opstår fortsat minder og en forunderlig genkendelig følelse inden i mig – og samtidig noget ukendt – som føles sandt, som er præcist observeret og formuleret. Derfor er jeg uendelig stolt og taknemlig for at kunne rejse til Roskilde Litteraturfestival sammen med Lars Saabye.

Hvilke bøger vil du anbefale til andre?

I Danmark behøver man ikke lede længe. Her findes en rig, burlesk og modig tradition for børnebøger. Mange af mine billedbogsfavoritter er jo danske. Nu har jeg sat et kryds ud for ”Den Fantastiske bus” af Jacob Martin Strid. Og så holder jeg altid udkig efter bøger med billeder af Cato Thau-Jensen og Anna Margrethe Kjærgaard. Rebecca Bach-Lauritsen er en strålende fortæller. Hendes debut ”Veronika lyder som harmonika” er stadig fantastisk. Og så misunder vi kantede, kejtede nordboere jer for den mest alsidige, sjove og varme fortæller af dem alle: Kim Fupz Aakeson, som H. C. Andersen nok ville have tippet med hatten til, hvis de havde mødtes på gaden!

Hvad er det bedste med at lave billedbøger til børn?

Jeg finder meget glæde i arbejdet. At lave billedfortællinger er en måde at leve flere parallelle liv på. I litteraturen behøver jeg ikke være høflig, dannet eller civiliseret. Det er en legeplads, en trampolin og et forskningslaboratorium. At læse og lave fortællinger: Det er som en flysimulator.