Teamet i Kreativt hus for børn

Silja, Stine, Liva og Freja byder velkommen

Det er Silja, Stine, Liva og Freja, som I kommer til at møde, når I besøger Kreativt hus for børn. Her kan I lære dem lidt at kende. 

Silja - Børnekulturformidler:

Hvad kan du li' at lave i din fritid?
Jeg kan godt li' at gå til koncerter, læse, se teater og gå på opdagelse på museer, i byen og i naturen. Jeg elsker også at tage på eventyr med mine børn.

Hvis du kunne have en superkraft, hvad skulle det være?
Jeg har altid været fascineret af fugle, der kan flyve. Så min superkraft skulle være at kunne flyve. Så kunne jeg hjælpe børn og dyr og have det sjovt.

Stine - Børnekulturformidler:

Hvad kan du li' at lave i din fritid?
Jeg kan godt lide at opleve nye ting, se en teaterforestilling, opleve en udstilling eller bare cykle en aftentur og se nye steder i byen. Jeg kan også godt lide at ligge i min seng og læse en bog. Jeg elsker også at lave fis og ballade med mine venner.

Hvis jeg skulle have en superkraft?
Så ville jeg gerne have muligheden for at gøre alle folk trygge og rolige. Jeg tror, der er mange både børn og voksne, som nogle gange er utrygge og derfor gør og siger dumme ting.

Liva - Børnekulturformidler:

Hvad kan du godt lide at lave i din fritid?
Jeg elsker at lege med min datter Agnes på 2 år, fordi hun er det bedste, jeg ved, og hendes fantasi overgår min vildeste fantasi. Og på en stensikker andenplads kommer biografture - allerhelst med popcorn og sodavand.

Hvis du skulle have en superkraft, hvad skulle det så være?
Så vælger jeg et super-hjerte, der kan pumpe uendelig kærlighed ud i hele universet! Som en slags super-hippie vil jeg går rundt på bare tæer og give super-krammere, så kærligheden til os selv, hinanden, naturen og planeterne vil gro med lynets hast.

Freja - Studentermedhjælper:

Hvad kan du godt lide at lave i din fritid?
Jeg kan godt lide at male kæmpe store malerier, for så kan de hænge på mine kedelige hvide vægge derhjemme og pynte. Jeg synes også, det er sjovt at male, fordi man kan male lige det, man har lyst til, og det er kun fantasien, der sætter grænser.

Hvis du skulle have en superkraft, hvad skulle det så være?
Jeg ville ønske, at jeg kunne telepatere. For når jeg sidder i en bil, bliver jeg tit køresyg, flyveture føles meget lange, og togene er altid forsinkede eller aflyst. Men hvis jeg havde telepati som superkraft, ville jeg aldrig mere blive køresyg, og jeg ville altid komme til tiden i skole.