Om dette arrangement

Tid
11:00 - 12:30
Pris
25 kr.
Bibliotek
Lokalitet
Bibliotekshaven
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Der’ lyrik i luften

04.05.24
Følelser, forår og forfattersamtale i Bibliotekshaven

Det er maj. Det er forår. Og bøgen er sprunget ud. Med Kristian Himmelstrup og Asger Schnack som guider bevæger vi os ud i et lyrisk landskab af smukke følelser, skøn natur og det gryende forårs poesi. De to forfattere, de herrer Himmelstrup og Schnack, vil med stor glæde og vanlig entusiasme dele lyriske guldkorn, og tale om digtere som Emil Aarestrup, Eske K. Mathiesen og mange flere med bibliotekshaven som ramme.

Vi giver kaffe og croissanter og håber på godt vejr.

Asger Schnack

Er forfatter, redaktør, og foredragsholder. Han har en omfattende viden om danske digtere og digtning, og har udgivet et utal af digte og antologier, en bog om J.P. Jacobsen og Thisted, og meget mere.

Kristian Himmelstrup 

Han er senest aktuel med den historiske-politiske roman ’Pio’, og har i sit forfatterskab excelleret i det at skabe fængende og levende portrætter. Lige nu arbejder han på et biografisk projekt om den romantiske 1800-tals digter, Emil Aarestrup.

 

Med dette arrangement varmer vi op til Roskilde Litteraturfestival, der løber af stablen lørdag d. 25. maj. Her vil vi sammen udforske livets betydningsfulde øjeblikke gennem ord og refleksion under temaet "Vi elsker livets øjeblikke". Læs mere på roskildebib.dk/litteraturfestival