eReolen Global

eReolen Global indeholder over 4000 engelske e-bøger og netlydbøger.

Der er titler både til børn, unge og voksne. Fra Young Adult til gode romaner, herunder krimier, fantasy, horror, Science Fiction og masser af spændende faglitteratur. Til børn er indholdet primært henvendt til aldersgruppen 10-13, men der kan også findes bøger til de mindste. Til de større børn og unge er der masser af Young Adult-serier.

Hjemmesiden ligner eReolen, men er et selvstændigt website med tilhørende app. Adressen på websitet er www.ereolenglobal.dk og app’en findes til iOS, Android og Windows. App’en hedder ”Libby”, og når  du har hentet den, kan du søge eReolen Global frem og logge ind med samme log-in som du bruger på eReolen.

Ligesom på eReolen er der kvoter for, hvor mange bøger, du kan låne ad gangen. Det er muligt at låne to bøger på samme tid og låneperioden er 21 dage. Det er muligt at aflevere bøgerne før tid. Oplever du, at en bog er udlånt, kan du reservere den. Du kan have to reservationer ad gangen.  

Sådan kommer du i gang 

Hjemmeside: Gå ind på ereolenglobal.dk

  • Klik på knappen "Sign in"
  • Vælg dit bibliotek fra listen, indtast lånerkort/cpr-nummer og pinkode til biblioteket
  • Når du er logget ind, kan du låne bøger ved at klikke på knappen "Borrow"
  • Hent det gratis program ’Adobe Digital Editions’ for at downloade e-bøger til din pc eller Mac. Eller læs bøgerne online på hjemmesiden uden brug af ’Adobe Digital Edition’ eller anden software.  

App: Hent app’en ’Libby’

  • Scroll ned til knappen "Find My Library" og tryk på den.
  • Skriv "eReolen Global" i søgefeltet, og vælg det foreslåede bibliotek.
  • Nu ser du eReolen Global kataloget
  • Under "Shelf" nederst i højre hjørne, kan du tilgå dine lån og downloads – men først, når du er logget ind.
  • Første gang du bruger app’en, foreslår den dig at logge ind. Du logger ind ved at trykke på "add it now- linket."
  • Vælg så dit lokale bibliotek i drop-down menuen.
  • Indtast lånerkort/cpr-nummer og pinkode til biblioteket

 

Materialer
Se online
  • Film (net)

eReolen & eReolen global

(2017)
Læs mere