Sofie med Kim Larsen plader

Kim Larsen 75 år 

22.10.20
Kim Larsen har været del af danskernes lydtapet igennem fem årtier.

Dermed er han unægtelig en af de mest betydningsfulde personer i dansk musikhistorie. Han formåede at blande populærmusik og poetisk pondus på fornemmeste vis. Derfor hylder biblioteket og en stor del af Roskildes musikliv Kim Larsen i en online fejring med fællessang og musik den 28. oktober – få dage efter, han ville være fyldt 75 år. 

Gasolin – Gør det noget (1977) 

Ingen hyldest til Larsen uden Gasolin. Gør det noget er Gasolins syvende og sidste dansksprogede plade. Bandet havde et ønske om at lave en garagerockplade, og bandet sluttede også epoken med den hårdeste plade i deres karriere, hvor man får associationer til en datidens største bands, Sex Pistols. Ud over Det bedste til mig og mine venner består pladen af rå, minimalistiske og fabelagtige sange og store hits som Kina Rock, Get On The Train, Kattemor og Strengelegen. 
Bonusinfo: Bandet skulle efter sigende have haft en drøm om at få Dronning Margrethe på coveret, men det var kongehuset ikke interesseret i. 
Vi skal synge: Det bedste til mig og mine venner.

Kim Larsen – Mine damer og herrer (2010) 

En af de sidste soloplader, som også er en del af ”Kim Larsen masteret”-serien, hvor Larsens samlede medleykatalog er genudgivet. Mine damer og herrer er det syvende soloalbum og er Larsens første album siden Hvem kan sige nej til en engel fra 1994. Førstesinglen Næ, næ, næ var ifølge Larsen en protestsang, og handler bl.a. om "de drenge, der har svindlet og bedraget og slået bunden ud af finanssystemet" og at "demokratiet er sat ud af kraft, fordi alle partierne er ens efterhånden. 
Vi skal synge: Blå Lanterne.

Hør playlisten på Lydspor Roskildes spotífy-kanal, hvis du vil øve de sange, der skal synges til arrangementet. 

 

Af Sofie Jekel, musikbibliotekar ved Roskilde Bibliotekerne.

Tags
Materialer