Leif Panduro

Årets Klassiker 2023: Leif Panduro

12.09.23
Forfatter og dramatiker Leif Panduro (1923-1977) er valgt som Årets Klassiker 2023.

Leif Panduro (1923-1977) var dansk forfatter og dramatiker. Han var uddannet tandlæge og debuterede i 1957 med romanen ”Av, min guldtand” om en tandlæge, der får vendt sit trygge liv på hoved af sære, sjove optrin. Allerede i 1958 udkom han med endnu en roman, nemlig ”Rend mig i traditionerne” fra 1958, som blev en af hans mest kendte bøger. Romanen peger med humor på de mange modsætninger, der viser sig, når den yngre og ældre generation mødes.  

Panduro fik også stor succes med sin tv-dramatik, der handlede om mennesker i middelklassen og deres indbyrdes relationer. Stykker som ”Farvel, Thomas” (1968), ”Rundt om Selma” (1971) og ”Louises Hus” (1977) lagde gaderne øde dengang, hvor der kun var én tv-kanal og alle derfor så det samme. Både anmeldere og seere var begejstrede for Panduros evne til at skildre den menneskelige natur - herunder også de sider, vi helst gemmer væk for andre. 

Klassikerdagen fejres hvert år på en tirsdag sidst i september, hvor en dansk forfatter hyldes. I år er det tirsdag d. 19. september. 
Dagen er indstiftet af Samrådet for de Litterære Selskaber og Danmarks Biblioteksforening. De står sammen med Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab bag Klassikerdagen.