Hvad læser Christina Hesselholdt?
Christina Hesselholdt roman Til lyden af sin egen tromme handler om at fare vild i sin egen tilværelse og i de idéer, man har om verden – og ikke mindst om at fare vild i Venedig. Hun fandt vej til Roskilde Bibliotek i efteråret 2023 for at fortælle om bogen. I den forbindelse spurgte vi hende, hvad hun selv læser.
Hvad læser eller lytter du til for tiden?
I øjeblikket læser jeg den skotske forfatter Ali Smith. Først læste jeg romanen Begge dele med stor begejstring og nu er jeg ved at læse hendes årstidskvartet: Autumn, Winter, Spring, Summer. Jeg er nået til Spring. Hun har et afsindigt stort register, hun mestrer mange former, hun er meget vidende, hun er barmhjertig og nænsom i sin tilgang til mennesker og en stor beskriver af det britiske samfund som det ser ud i dag og tidligere så ud. Jeg er meget glad for at have opdaget hende, og jeg tror hun får betydning for min egen måde at skrive på.
Hvilken bog eller hvilket værk vil du anbefale til andre (og hvorfor)?
Det er altid et svært spørgsmål – i mit hoved kappes mange titler om at blive anbefalet! Jeg vælger nobelpristageren Olga Tokarczuks roman Kør din plov over de dødes knogler, der i krimiens form er et brændende forsvar for andre levende væsner på denne klode end menneskene, og som formidler en rædsel over hvordan dyr behandles, ikke mindst i det jagtglade Polen. Da jeg læste denne bog, oplevede jeg at være landet i armene på en beslægtet ånd hvad forhold til natur og dyr angår. Så jeg anbefaler den i håb om at få andre, der ikke allerede har fået øjnene op for, at mennesket ikke har en medfødt ret til at gøre sig til herre over andre skabninger og behandle dem efter forgodtbefindende, til at nytænke forholdet: menneske-dyr-natur.
Hvad betyder biblioteket for dig?
Da jeg var barn og ung havde jeg et stærkt og passioneret forhold til biblioteket, helt bestemt Jægersborg Bibliotek, som kun lå fem minutter fra det hus jeg boede i fra jeg var baby og til jeg flyttede hjemmefra som nittenårig. Mine forældre læste meget, og det kom jeg også til, og derfor gik vi på biblioteket flere gange om ugen, en fast rutefart til og fra, aflevere læste bøger, græsse langs de fyldte hylder, gøre fund, bære bøgerne hen til bibliotekaren, som satte et stempel med låne- og afleveringsdag på en side bagerst i bogen, det var altid interessant at se hvornår bogen sidst havde været udlånt, især hvis det var mange år siden – ’Det er tyve år siden nogen har læst denne bog, og her sidder jeg med den’. Jeg synes også at huske, at bøgerne var katalogiseret på kort anbragt i sorte kasser; og jeg tror, at man kunne få en gratis plasticpose til at bære sin nye stabel bøger hjem i. Da jeg blev 14 år, fik jeg mit første job: jeg blev bogopsætter på Jægersborg Bibliotek et par eftermiddage om ugen efter skoletid, jeg blev aldrig for alvor venner med fagbogsgrupperne og deres numre, det var skønlitteraturen der interesserede mig mest og som jeg var gladest for at sætte tilbage på hylderne. En del af mit arbejde bestod i at købe ind til bibliotekarerne, der var et lille køkken tilknyttet deres private rum, hvor de holdt pause og lavede mad. Jeg slæbte megen vin hjem til dem, rødvin i buttede flasker med et kurveagtigt betræk om. Biblioteket var åbent til kl. 20, bibliotekarerne skulle have varm aftensmad, og man kunne selv nå en tur på biblioteket efter at have spist.
-Jeg har aldrig siden haft så nært og hjemligt et forhold til et bibliotek som jeg havde til min barndoms- og ungdoms bibliotek, mit første bibliotek i en lang række: Jægersborg Bibliotek.