Hvad læser Nath Krause og Gry Stokkendahl Dalgas?

Nath Krause

Vi har spurgt Nath om, hvilke bøger de kan anbefale og hvilke bøger de læser lige nu.

Hvad læser eller lytter du til for tiden?
En masse. Jeg foretrækker at have mange bøger omkring mig og læse og genlæse dem i et rodet og cirkulerende nærvær. Der er opstået en slags trappe af semilæste bøger på mit skrive/spisebord, og jeg placerer også væsentlige (læste eller ulæste) bøger rundt omkring i min lejlighed, så jeg ikke glemmer dem. Lige nu læser jeg mest aktivt Solenoide af Mircea Cărtărescu, Horror in Architecture af Joshua Comaroff og Ong Ker-Shing, Skønhedens tornekrone af Georg Trakl, En aften i oktober roede jeg ud på søen & Optegnelser af Tua Forsström, Alice Iris Red Horse af Yoshimasu Gozo, Pedro Páramo af Juan Rulfo, Absolute Erotic, Absolute Grotesque: The Living, Dead, and Undead in Japan’s Imperialism, 1895-1945 af Mark W. Driscoll, og cirka hver uge er jeg nødt til at genlæse Devon af Nils Chr. Moe-Repstad.

Hvilke bøger vil du anbefale til andre?
Jeg læser kun af lyst, så hvis jeg læser en bog, kan jeg varmt anbefale den.

Hvad betyder biblioteket for dig?
Jeg var aldrig blevet forfatter uden biblioteker, så på den gode måde står jeg i gæld til dem, og jeg vil så inderligt gerne være heppende og taknemmelig, men biblioteker er desværre også ubarmhjertige og hykleriske institutioner, for de gør ikke alvor af den humanisme, de bryster sig af, når de samtidig straffer og afskrækker sårbare mennesker med bøder og rykkergebyrer, der kan vokse til ægte gæld. Det er usselt, at de mennesker, der har mest brug for biblioteker, mindst overskud til at aflevere bøger til tiden, mindst midler til at betale bøder, bliver straffet hårdest. Efter min mening kan bibliotekerne ikke i sandhed opfylde deres samfundsfunktion, før de eftergiver al gæld på stedet og ikke begrænser nogens adgang til fri information.

Gry Stokkendahl Dalgas

Vi har ligeledes spurgt Gry om, hvilke bøger de læser lige nu, samt hvilke bøger de vil anbefale.

Hvad læser eller lytter du til for tiden?
Hver formiddag arbejder jeg på det manuskript, der skal blive til min næste bog, og fordi jeg er ved at skrive på en familiescene, læser jeg i øjeblikket bøger, der skildrer familier godt. Jeg læser Fleur Jaeggys Proleterka. Jeg læser Pernille Abd-el Dayems June. De handler på hver deres måde om et barns forhold til en forælder, som er blevet skævt, låst og forsagt. Det ses særligt i dialogerne. Samtalerne er korte, omsluttede af stilhed, som om barnet og faren/moren taber vejret efter selv den korteste udveksling. Det var mindet om denne stakåndede, klaustrofobiske fornemmelse, som fik mig til at tage begge bøger ned fra reolen, da jeg vidste, hvilken familiescene, jeg selv ville skrive. 

Det var så skrivearbejdets bøger, men om eftermiddagen læser jeg andre ting. Lige nu er jeg i gang med Marlen Haushofers Væggen, en rå og øm roman om overlevelse, ensomhed og samliv med dyr. Jeg er også ved at genlæse Inger Christensens viltre og sjove digtsamling Det. Og når jeg er blevet færdig med de to, vil jeg gå i gang med forårets bøger: Marts er bedst af Lea Marie Løppenthin, Inden april af Morten Chemnitz og Hvert forår af Runa Marie Luth.

Hvilke bøger vil du anbefale til andre?
Jeg vil anbefale alle at læse Eskil Halbergs bog Madpakker til revolutionen, som er en skarp analyse af, hvordan vi er nået hen til det landbrug, vi har i dag, et absolut nødvendigt indblik i den industri, der med sine marker, gylletanke og stalde dækker over tres procent af Danmarks areal. Det lyder måske meget trist, men bogen gav mig også håb om, at et andet landbrug kan opstå en dag. I bogens anden del fortæller Halberg blandt andet om den jødiske oprørsgruppe Bielski Partizans i skoven Naliboki og om det franske autonome område ZAD de Notre-Dame-des-Landes, og om deres måder at dyrke mad i det vildnis, de bor i. Halberg udtænker vildnisset som en antitese til kapitalismens nyttiggørelse og kontrol af naturen og os. I samarbejde med vildnisset kan et nyt landbrug opstå, ét, der ikke er tvunget til at tænke på profit, og som dermed kan skabe næring til hverdagen, mødrene, børnene, omsorgen og alle de mulige revolutioner. 

Hvad betyder biblioteket for dig?
Jeg er for nyligt begyndt at bruge biblioteket igen efter en længere pause. Et par gange om måneden går jeg på hovedbiblioteket i Aarhus sammen med min kæreste for at hente de bøger, vi har reserveret. Vi bliver der aldrig ret længe, maks fem minutter, for det er, som om selve Dokk1 skynder på os med sin larm og sin lufthavnsagtige arkitektur. Vi låner vores bøger, men vi opholder os aldrig på biblioteket. 

Når jeg tænker på, hvad biblioteket betyder for mig, kommer jeg til at tænke tilbage til foråret 2012, hvor jeg boede hjemme hos mine forældre og var arbejdsløs. Jeg var i nyttejob, og hver dag efter jeg fik fri, mellem klokken 14 og 16, sad jeg på Silkeborg Bibliotek og læste i området ved poesihylderne. Jeg havde opdaget litteratur kort forinden, og det var her, at jeg blandt andet lånte og læste Gertrude Steins Ømme dupper, Olga Ravns Jeg æder mig selv som lyng og Marguerite Duras’ Elskeren og Hiroshima, mon amour. Jeg husker de sofaer, jeg sad i. Jeg husker en gruppe unge goths, der også havde fundet et frirum, og deres afdæmpede samtaler i udkanten af de bøger, jeg læste. Jeg husker den ro, der var på det bibliotek, og en følelse af, at jeg kunne tage den med mig. Selv i nyttejobbets fabrikshal i pauserne kunne den ro findes, så snart jeg åbnede bogen og læste videre.