Hvad læser Kirstine Reffstrup?

Kirstine Reffstrup udkom med sin anden roman 'Jernlungen' i april 2023 og besøgte i den anledning Roskilde Bibliotek. Inden besøget stillede vi hende 3 spørgsmål om bøger og biblioteker. 

Hvad læser eller lytter du til for tiden?
Sommeren har været en lang svimlen af tidlige morgener, lyse nætter og også afbrudt læsning, fordi jeg har en lille datter som har haft ferie fra børnehaven. Tiden til læsning er dyrebar, og den har jeg denne sommer brugt på at læse Ditte Holm Bros, Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler og Den frie verden af Lone Aburas. De er hver især stærke og poetiske stemmer – og vigtige og fabulerende bud på, hvordan vores fortid og fremtid kan se ud. Jeg glæder mig også  meget til at læse sci-fi-romanen Membraner af Chi Ta-wei, det er queer-futurisme fra Taiwan, en lille perle og klassiker som er udkommet på forlaget Korridor.
Sidst, men ikke mindst, vender jeg altid tilbage til min kæreste, Laima Nomeikaites essays og artikler om gadekunst og aktivisme. Hun forsker i gadekunst, tagging og graffiti og teksterne får mig til at se byen og bevæge mig rundt i gaderne på en ny måde.

Hvilken bog eller hvilket værk vil du anbefale til andre (og hvorfor)?
Åh, der er virkelig mange! Men jeg kan nævne Orlando af Virgina Woolf som har vært en inspiration, mens jeg skrev på min seneste roman Jernlungen – Woolfs roman er en vild hvirvlen hen over mere end 300 år.  Den handler om Orlando, som lever gennem flere århundreder og undervejs forvandler sig fra mand til kvinde. Orlando er også en bog om en uregerlig krop og et uregerligt begær, og om hvad køn og kærlighed kan være.

Hvad betyder biblioteket for dig?
Biblioteket er den lille og store verden i ét. Lokalbiblioteket med lugten af linoleum og de bløde bogsider er et af de betydningsfulde rum i min barndom. I dag er biblioteket også et af de få og vigtige rum, som ikke koster penge at bruge. Det er et sted, jeg kommer for at arbejde. Så skal det helst være et stille bibliotek, ikke alt for stort, og et sted hvor man må tage sin kaffe med. Når jeg kommer til en ny by, og hvis jeg skal være der i længere tid, er noget af det første jeg gør, at opsøge bibliotekerne. Jeg kan fx huske det alvorlige, mørke og store Staatsbibliothek i Berlin eller det lille, støvede filosofibibliotek i mahogni i den gule villa, hvor jeg studerede i Rom. Stemningen, lydene og lugtene kan være så forskellige, men det føles alligevel næsten altid som et slags hjem.