Kobane Calling

Helt tæt på Kobane

09.03.20
'Kobane Calling' er en dramatisk og humoristisk dokumentarisk tegneserie om en italiensk tegneserieskaber, der rejser til Mellemøsten for at støtte og observere den kurdiske modstandsbevægelse i Syrien.

Tegneserieskaberen Zerocalcare rejser fra sit hjemland Italien til Rojava-regionen i det nordlige Syrien. Her raser borgerkrigen og kurderne kæmper en indædt kamp for selvstændighed. Presset fra begge sider af henholdsvis ISIS og det tyrkiske regime, prøver de at opbygge et demokratisk samfund hvor alle er lige, uanset køn og religion.

Kobane Calling 2

 

Det er en veludført tegneserie, der beskriver krigen på anderledes måde. Den ubærlige historie er pakket ind i selvironi, sort humor, og et dybt personligt engagement. Øjenvidneberetninger fra civilbefolkning og de kurdiske frihedskæmpere blandes med både nedslag i områdets historie og afstikkere til populærkultur. 

Det er en rørende, humoristisk og dramatisk beskrivelse af krig, og hvad den gør ved de mennesker, der rammes af den.

Materialer