Krig i Europa

15.03.22
Brug biblioteket til at få mere viden om krigen fra forskellige kilder.

Putin sætter magt bag ordene - nu er der krig i Europa.

Hvad er det egentlig, der sker i Ukraine, og hvad er det for et land? Hvis du synes, du ved for lidt, kan du bruge biblioteket til at få mere at vide og fra mange forskellige kilder.

Ukraines historie

Du kan få et overblik over Ukraines historie og geografi m.m. i lex.dk . Billedet viser Ukraine med Krimhalvøen, som er skraveret.
Faktalink har korte og opdaterede tekster om aktuelle emner. Her finder du også et overblik over konflikten mellem Rusland og Ukraine. Brug dit bibliotekslogin for at få adgang.

Lån og læs bøger

Du kan fordybe dig i landets historie og bruge bibliotekets fagbøger til at læse om Tjernobylkatastrofen, EM i fodbold, personlige beretninger om besættelsen af landet og meget andet.

Tørre facts og gennemgange er én side af sagen, men landets kultur og menneskene, der bor der, er en anden side, som du kan stifte bekendtskab med ved at læse bibliotekets romaner, der foregår i Ukraine eller er skrevet af ukrainske forfattere.

Nyheder

Du kan læse danske aviser på biblioteket – alle de danske landsdækkende aviser.
Dagens udenlandske aviser finder du på vores hjemmeside via PressReader. Brug dit bibliotekslogin for at få adgang.
 

Spørg en bibliotekar

Du er også altid velkommen til at spørge en bibliotekar om hjælp.

Tags