Logo
Logo

Kvinder og satire for 100 år siden

Af Anonym (ikke efterprøvet)
14.04.15
I år er det som bekendt 100 år siden, at kvinderne fik stemmeret ved folketingsvalget. I datidens satirehæfter kan man få et indblik i den humoriske side af kvindedebatten og kvindernes nye politiske rolle.

Blæksprutten 1915, forside.

Blæksprutten 1915, forside

Da kvinderne fik stemmeret i 1915 gik det ikke ubemærket hen i datidens satiretegninger. Blæksprutten 1915, det humoristisk – satiriske årshæfte, havde kvindernes takkeoptog på forsiden. Her kan man se optogets unge kvinder i hvide enkle kjoler og gående med dannebrogsflag.  De ældre kvinder, som havde kæmpet for kvindernes ligestilling i mange år, er også repræsenteret. Til venstre ses to ældre damer i mørke kjoler – de indflydelsesrige valgretsforkæmpere Jutta Bojsen-Møller og Mathilde Bajer.

Blæksprutten 1915, s. 6.

Blæksprutten 1915, s. 6.

Datidens satirehæfter var lavet af mænd og til mænd. Formålet med satiren var at gøre grin med alt og alle – dog blev der sjældent sat spørgsmål ved kønnets ligestilling. Kønsrollerne var traditionelle og feministerne måtte indtage pladsen som mandhaftige og ikke attraktive. De blev ofte tegnet med stram frisure, stålbriller, pibe og iført maskulint tøj.

Satirehæfter havde en guldalder i forbindelse med kvindebevægelsen fremgang i Danmark. Og i 1915 var emnet ofte kvindevalgretshistorie, men et andet benyttet emne var datidens mode. Satiretegningerne lavede parodier på hatte, skørtefaconer, tournurer, korsetter – og de første reformdragter, som både fysisk og symbolsk forstand skulle sætte kvinderne fri af det patriarkalske samfund stramme bånd.

 Thor Bøgelund.

Svikmøllen 1915, Tegning: Thor Bøgelund

Satiren over den organiserede kvindebevægelse og dens forkæmpere satte kvindernes nye rolle på dagsorden og hermed var den med til at bane kvindernes vej væk fra skyggen og ud i det offentlige rum.