Læs med vores læsehund

En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse ved at lytte tålmodigt og interesseret.

Læsehunden er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse. Tilbuddet om at læse med en læsehund er for børn i 1.-5. klasse.

Et læsehundeteam har læseforløb med børn, der har knækket læsekoden, men som mangler motivation til at træne læsningen. Et læseforløb varer 6 uger, og barnet får et diplom, når forløbet er slut.

Barnet mødes med læsehundeteamet på Roskilde Bibliotek, hvor en læsestund varer 30-45 min. Det er gratis at deltage.

Hvis du har et barn, der kunne have glæde af et læseforløb, kan du tilmelde det ved at skrive en mail til sjaelland@laesehunde.dk med information om dit barns navn og alder. Du er også velkommen til at kontakte Frivilligkoordinator for Sjælland, Gertrud Borg på tlf. 40 30 73 78.

Læsehundeteams er en frivillig indsats under Fonden for Socialt Ansvar, og det er gratis at deltage. For at blive læsehundeteam skal hunden og dens ejer godkendes og certificeres af foreningen ”Læsehunde”. Læs mere på www.læsehunde.dk

 

Materialer