VejenTilValhal 1

Stærkt underholdende humor-/fantasyserie

30.12.19
Vejen til Valhal er en ny fransk serie, skrevet af Nicolas Pothier og tegnet af Marc Lechuga.

Se en video om Vejen til Valhal her:

Vikingerne fryser, samtidig med at deres hjemegn er truet af en vulkan i begyndende udbrud. Så Klogaagesøn, Armod og Rüdolf drager ud for at finde nyt land at emigrere til. Undervejs får de følgeskab af Kilt og strejffåret Bernard. Kemien i gruppen er underholdende eksplosiv, og det går oftest ud over Rüdolf.

VejenTilValhal 3

 

Det hele fungerer på de der rare to planer, hvor man både kan læse en underholdende ramashang-historie, med absolut overraskende og vittige replikker, men også dykke ned i dybere lag, der drager paralleler til nutidens medielandskab og flygtningesituation.

Det bliver næsten helt Goscinny'sk flere steder - han var manden bag manus til Asterix, Lucky Luke og Iznogood. Ordspil står i kø, personerne har fantasifulde navne, og kendte historiske og litterære forlæg bliver vendt på hovedet, og tvinger dermed læseren til at tage stilling. Bl.a. er der et ganske genialt påfund, med en 'tübe', der er en slags oldnordisk og magisk videokanal. Både sjovt og samfundskommenterende.

VejenTilValhal 4

 

Tegningerne har masser af energi. Karaktererne står visuelt stærkt, og der er fuld tryk på actionscenerne. 

Vejen til Valhal er en stærkt underholdende humor-/fantasyserie, foreløbig udgivet i tre bind.

Materialer