Stjernfelt imponerer igen

25.01.21
I dag handler det om en længe ventet tegneserie - 'Dronningen', der er anden bind i Karoline Stjernfelts trilogi 'I morgen bliver bedre'.

Se en video om Dronningen her:

Aldeles fremragende

Kort sammenfattet er der tale om en aldeles fremragende tegneserie, blandt det allerflotteste jeg nogen sinde har set fra dansk hånd. En kraftpræstation, i kraft af et væld af kreative layouts, blændende udførte tegninger - bl.a. i form af minutiøs gengivelse af klædedragter - og en farvelægningen, der er seriøst smuk, og underbygger både stemninger og skift i lokationer. Men i lige så høj grad pga en historie, der fortælles med et flow, der kraftigt understreger, at Stjernfelt er en stor fortæller.  

Caroline Mathilde

Det handler om Caroline Mathilde, der nu er dronning, gift med Christian 7., der er plaget af et skrøbeligt sind og er lige dele historie og drama.

Første bind i trilogien hedder Kongen og udkom i 2015. Det var en drøngod tegneserie, der fik både roser og priser. Men med andet bind, Dronningen løfter Karoline Stjernfelt det hele op på internationalt niveau. Anbefales!

Materialer