Vedkommende tegneserie om depression og fremmedgørelse

21.12.20
Det er ikke hver dag at en dansk tegneseriekunstner skaber et værk på internationalt niveau. Men Halfdan Pisket har gjort det (igen) med "Døden"

Efter den aldeles fremragende Dansker-trilogien, er Halfdan Pisket tilbage med Døden, der er en blanding af hverdagsdrama og surrealisme.


Arbejdets monotoni

Yusuf arbejder i grøntafdelingen i et supermarked. Han kommer igennem dagen ved at gå ind i arbejdets monotoni. Hans gode ven Rafil er indlagt på Rigshospitalet, dødsmærket af cancer, og hans forhold til kæresten Alma skranter. Yusuf synker længere og længere ned i dyb depression, alt imens han konstant følges af "Døden".


Internationalt niveau

Det er en fremragende tegneserie på internationalt niveau. Pisket har skabt en vedkommende historie om depression og fremmedgørelse. På samme tid både et hverdagsdrama og et værk, der forholder sig konkret og filosofisk til døden. Tegningerne er i absolut topklasse. Holdt konsekvent i stram sort/hvid-kontrast understreger de historiens trøstesløse stemning. Der veksles mellem traditionelle dialog- og handlingsscener, og surrealistiske visuelle forløb af flere siders varighed. Det fungerer drøngodt. Døden er et veludført og vigtigt værk. Anbefales.

Se en video om Døden:

Materialer