Gå efteråret i møde med masser af god musik

18.09.23
Tre rigtig gode digitale musiktjenester du bør kende

Hvis du bor i Roskilde og er registreret som låner på Roskilde Bibliotek har du adgang til hele tre musiktjenester. Læs med her - og prøv dem af.

Qello Concert har en stor samling af koncerter og musikdokumentarer.

Oplev koncertoptagelser med høj lydkvalitet, dokumentarfilm om legendariske musikere og komponister, og historien om tilblivelsen af berømte albums.

Der er masser at komme efter - prøv søg funktionen, og søg på din yndlingskunstner, en film titel, eller en sang, og se hvad der kommer frem.

Se fx den 90 minutter lange dokumentar ”Under Review 1934-1977” om Leonard Cohen eller Billie Ellish ”Live at Glastonbury”

Find Qello Concerts her.

Det tekniske

Du kan både tilgå det via hjemmesiden på din pc eller via Libby appen - som du måske allerede kender - der hvor du læser dine magasiner og engelske lyd og e-bøger.

Du har adgang i syv dage - så skal du ind og forny når din periode er forbi.

Tip: Du kan lave din egen setliste. Klik på plusikonet ud for hvert track, og giv din egen liste et navn. Eller klik på hjertet - så har du din egen favoritliste. Begge dele dukker op på ”my qello”.

Er du mere til klassisk eller Jazz?

Den digitale tjeneste Naxos, har verdens største online bibliotek med klassisk musik.

Download appen og opret en profil, så har du mulighed for at lave personlige playlister, så du altid har dine ynglings-numre lige ved hånden.

Find Naxos her.

Medici har et kæmpestort online bibliotek af klassiske koncerter, opera, balletter og ikke mindst Jazz koncerter, hvor du fx finder Ella Fitsgerald, Duke Ellington og Simone.

Skriv dig op til deres nyhedsbrev så får du nyheder i din indbakke hver uge.

Find Medici her.