
Har du pakket din digitale kuffert til sommerferien?
Snart er der dømt sommer, sol og ferie! Meget tyder på at det bliver en varm sommer – så der bliver rig mulighed for at læse ebøger eller lytte med på de mange digitale tjenester som du har adgang til som borger i Roskilde Kommune.
Spring reserveringskøen over med eReolen
Hvorfor vente på den fysiske bog – når du kan læse Maren Uthaugs "11%", Benjamin Koppels "Annas Sang" eller Katrine Marie Guldagers "Birgithe med th"?
De blå titler
Husk også de blå titler – dem du altid kan låne uden det koster ”et lån”, eReolen kalder det for ekstra lån.
Du kan fx finde Anne-Cathrine Riebnitzskys "Vindens port" eller Jesper Bugge Kold og Mich Vraas "Pigen fra det store hvide skib".
Tip: Download appen og du kan læse og lytte offline.
Find dem alle sammen på eReolen her.
De bedste magasiner - lige ved hånden
Har du mødt Libby? Det hedder appen fra eReolen Global. Hent den i Google play eller App Store - og så er du igang på enten din tablet eller telefon.
Skal du tegne eller male i ferien? Eller er du interesseret i arkitektur? Vil du gerne have tips til hvordan du tager bedre sommerferiebilleder?
Vil du følge med i de udenlandske magasiner - eller vil du bare se danske magasiner?
Her finder du fire emneindgange - men der er mange flere emner.
Magazines - Kunst og arkitektur
Magazines - Foto
Magazines - Current Events, News & Political Magazines
Magazines - De danske Magazines
E-bøger og lydbøger på engelsk - også i Libby appen
Skal dit engelske støves lidt af? Så har vi fundet et par stykker til inspiration, du finder dem i materialelisten.
Find det hele her. (både magasiner og engelske e-bøger og lydbøger)
PressReader
PressReader indeholder mere end 7000 online aviser og magasiner.
Vælg emne og engelsk som sprog – og du får vist dagens forsider fra engelske aviser fx The Guardian. Du kan få det oversat til dansk.
Du kan også søge efter en bestemt avis, fx Børsen – den kan du downloade, få læst op eller ændre størrelsen på skrifttypen.
Du finder PressReader her.