Bibliotek.dk i nye klæder

26.01.24
Helt nyt Bibliotek.dk

bibliotek.dk finder du materialer fra alle danske biblioteker, som du nemt kan låne og aflevere på dit lokale bibliotek. Hjemmesiden har fået et mere tidssvarende design, nye funktioner og mere inspirerende indhold.
Så nu får du endnu nemmere adgang til de danske bibliotekers samlede udbud af fysisk og digitalt indhold.

Nye ting 

  • Enklere login med bibliotekslogin eller MitID
     
  • Mulighed for at søge både helt enkelt og mere avanceret med brug af booleske operatorer og CQL- søgesprog.
     
  • Værksider, som samler de forskellige udgaver af et værk på en overskuelig måde 

 

  • Huskeliste, med mulighed for at bestille flere materialer på én gang
     
  • Serie- og univers-sider, hvor det er muligt at se, hvilke materialer der indgår i disse, samt rækkefølgen for materialer i en serie

 

  • Inspirationsbånd med nye eller populære materialer

Godt at vide

Huskeliste

Hvis du har en huskeliste på det ”gamle” bibliotek.dk – skal du huske selv at overføre din egen huskeliste til det nye bibliotek.dk, den følger nemlig ikke automatisk med.  

Spørg en bibliotekar

DBC DIGITAL og Herning Bibliotekerne har indgået et partnerskab om udviklingen af en ny behovstilpasset spørgetjeneste, som er tilgængelig for biblioteksbrugerne, når de besøger Bibliotek.dk.  
Spørg en bibliotekar er en spørgetjeneste, hvor du kan få svar på faktuelle spørgsmål, hjælp til søgestrategi, henvisninger til bøger, artikler, webressourcer, m.m.