Hvad læser forfatterne Malene Ravn og Anne-Sophie Lunding-Sørensen?

11.04.17
For nogle år siden besøgte de to forfattere Roskilde Bibliotek til et fælles forfatter-foredrag. Vi benyttede lejligheden til at spørge dem, hvad de selv læser.

Her er Anne-Sophie Lunding-Sørensens svar: 

Hvad er din yndlingsbog?

Det er helt umuligt for mig at nævne én, for jeg har så mange. Men skal jeg nævne en bog, som har gjort meget stort indtryk på mig for nylig må det være Sara Stridsbergs Beckomberga. Jeg græd mig igennem den bog og kunne samtidig ikke få nok af den. Den handler blandt andet om forholdet mellem en ustabil og selvmordstruet forælder og en teenagedatter, hvilket er et tema, jeg selv har skrevet om i romanen Lette rejsende. Sara Stridsberg beskriver det forhold med så stor ømhed og kompleksitet, og hendes sprog er vidunderligt.

Hvor får du inspiration fra til dine bøger/til din sidste bog?

Jeg får inspiration alle vegne fra og på de underligste tidspunkter. Venner, familie, film, litteratur, eller noget, jeg overhører fremmede sige. Min sidste bog, Happy ending er affødt af en længerevarende irritation over vores samtids præstationskultur. Jeg havde lyst til at skabe en ægte anti-heltinde, som ikke er smækker og sexet, men som tværtimod er alt det, vi ikke må være; fed, ugidelig og på kontanthjælp. En rigtig under dog. Men som faktisk ikke desto mindre er et ret okay menneske.

Har du en yndlings forfatter?

Jeg har en meget bred litterær smag, og derfor har jeg mange yndlingsforfattere. Nogle af dem, jeg vender tilbage til at læse igen og igen, er John Irving, Rohinton Mistry og James Ellroy.

Hvad læser du lige nu?

Lige nu læser jeg Stine Askovs fremragende roman Bjørneklo. Om at vokse op i 80erne et sted i provinsen og helt grundlæggende føle sig fremmed – i livet og i sin familie. Den kan jeg virkelig anbefale. 

Her er Malene Ravns svar:

Hvad er din yndlingsbog?

Forskellige bøger gør indtryk på mig i forskellige perioder. En bog som slet ikke fanger min interesse, kan gribe mig år senere, og en bog, som har betydet meget for mig, kan falme ved senere genlæsning. Men en bog der har fulgt mig altid, og som jeg stadig genlæser med stor glæde, er Kay Thompsons børnebog ”Louise” om en lille pige der overlever sin hjerteskærende ensomme hverdag med sprudlende glæde og energi. Ja, ”Louise” er nok min yndlingsbog – har vi alle sammen en barndomsbog, der hænger ved?

Hvor får du inspiration fra til dine bøger?

Ideerne til mine romaner plejer at opstå som en ”hvad nu hvis”-tanke, en umulig og derfor spændende situation, som jeg får lyst til at arbejde med: I ”Det eneste rigtige” er det situationen hvor manden kommer hjem og opdager at hans elskerinde sidder og drikker te med hans kone. Hvad skal der ske? I ”Mia” var det tanken om at låse en voldsmand inde i selvforsvar og så på den ene side ikke turde lukke ham ud igen og på den anden side ikke kunne lade ham dø, jeg ikke kunne slippe.

Har du en yndlings forfatter?

Jeg har mange! Jeg har nogle yndlingslinjer fra forskellige forfattere, som måske kan være et slags svar: Jeg elsker John Irving for den skræmmende “it was a sound like someone trying not to make a sound” (det var en lyd som af nogen, der prøver ikke at lave en lyd), Hamsun for “De tunge, røde roser, som ulmede blodigt og råt i den fugtige morgen” og Dumas for “havets tusindårige fladhed”. Er det ikke smukt?

Hvad læser du lige nu?

Lige nu er jeg ved at læse Ted Hughes ”Krage”, en meget stærk lille digtsamling af næsten bibelsk karakter. Jeg læser den, fordi jeg netop har læst Max Porter ”Sorg er et væsen med fjer”, som er en fantastisk bog – han skriver noget helt nyt, det var som om der blev åbnet nye døre i mit hoved undervejs simpelthen, der blev skabt nye forbindelser. For at dykke dybere ned i værket, gik jeg videre til Ted Hughes ”Krage”, som ”Sorg er et væsen med fjer” helt eksplicit refererer til.

Materialer