Anbefalet: Sort/hvidt guld

13.12.18
Tegneserier behøver ikke være farvestrålende for at være fede

Tegneserier bliver ofte beskrevet som ”farvestrålende”. Det er ikke tilfældet med denne uges to anbefalinger.
Begge er i sort/hvid. Felix af ren og skær nødvendighed, fordi den var tegnet til 70'ernes aviser, bl.a. Politiken, længe før farvernes indtog.
Torpedo 1936 fordi den er som en gangsterfilm fra 40'erne, ren film noire.

Af Morten Langkilde, bibliotekar på Roskilde Bibliotekerne

Felix. Bind 1
Af Werner Wejp-Olsen

Werner Wejp-Olsen døde i november i år. Ganske kort efter udgivelsen af første samlebog med hans Felix-historier.
Serien blev skabt i 1967 af svenskeren Jan Lööf, der tegnede den indtil 1972, hvorefter Wejp-Olsen overtog.
Det blev til 26 episoder før Werner sendte stafetten videre.

Blot fire af disse har tidligere været udsendt i albumform. Holder de så, de første otte episoder med den "svenske Tintin", tegnet af en dansker, her mere end 40 år siden de sidst blev offentliggjort?
Svaret er ja. Med forbehold for, at du som læser kan se gennem fingrene med de, trods alt, mange tidstypiske problemstillinger.
Historierne flyder frit fabulerende derudaf, med tidsmaskiner og rumvæsener og tryllerier, helt som det skal være med Felix. Fin underholdning.

Torpedo 1936 - Bind 1 og 2
Skrevet af Enrique Sanchez Abuli
Tegnet af Jordi Bernet

Luca Torelli er Torpedo. En afstumpet og kynisk lejemorder, i New York Citys voldelige underverden, i perioden lige efter Depressionen.
Begge bind indeholder en ordentlig stak otte-siders historier, hvor mænd ofte er kriminelle, men altid nogen dumme svin, og kvinderne er smukke og lever af deres udseende.
Som en opdateret, lettere punket, udgave af Dashiell Hammetts legendariske Sam Spade.
Det er gennemført grumt og grimt og absolut ikke for sarte sjæle.

Tegnet og skrevet af spaniere i 80'erne, og nu for første gang komplet på dansk.
Ovenikøbet i stort lækkert format, hvor alle uhyggelighederne træder stærkt frem. Heldigvis er skæbnens ironi også en vigtig spiller i Torpedo, og det er en trøst at grumheden ikke altid vinder. Stærk sag!

Materialer
Reservér
  • Tegneserie

Felix. Bind 1

Af Werner Wejp-Olsen (2018)
Læs mere
Enrique Sanchez Abuli, Alex Toth, Jordi Bernet: Torpedo 1936. Bind 1 (Faraos Cigarer)
Reservér
  • Tegneserie

Torpedo 1936. Bind 1 (Faraos Cigarer)

Af Enrique Sanchez Abuli, Alex Toth, Jordi Bernet (2017)
Læs mere

Error: unknown/missing/inaccessible record: Torpedo 1936

Læs mere