Fjord Villa

Fjordvilla og pigtråden

Pigtråd var hvad man kaldte rockmusikken i Danmark, da den kom frem. Et navn der signalerede det rebelske og, hvad mange mente, det lidt farlige.

Fra cirka 1966 til 1968 kaldte man rockmusikken for beatmusik, og det er også et ord man bruger i Danmark. Det var først fra starten af 1970erne, at vi begyndte at kalde det rock. Fjordvilla var et fast referencepunkt for pop- og pigtrådsmusikken i Roskilde. Spillestedet havde faste ugentlige arrangementer for de unge. Hvor lørdag aften var for de unge på 40, var søndagen for teenagerne. Der blev spillet op til dans. Der var Jitterbug og pigtrådsmusik med Johnny Reimar. Da pigtrådsbølgen gik højest, kunne man høre pigtråd på Fjordvilla tre gange om ugen. Der var plads til 1400 tilskuere i den største sal på Fjordvilla. Roskilde havde sit eget bud på et pigtrådsorkester The Beatmakers. De spillede i hele Danmark og var et af de første store rock band i klassisk forstand i vort lille land.