Foto fra Snæversti i 1960'erne. Træskohandel.
Snæversti, træskohandel, måske 1960'erne. Fot. Henrik Clausen

At indfange byens sjæl

Af Anonym (ikke efterprøvet)
25.05.23
Hvad gør Roskilde til et særligt sted? I Roskilde Lokalhistoriske Arkiv er vi dykket ned i vores fotosamling for at inspirere byens borgere til at besvare dette spørgsmål. Sammen forsøger vi at beskrive og indfange byens sjæl – som også andre har gjort det før os.

I og omkring Spunken på Stændertorvet kan du lige nu finde en udstilling, der viser historiske fotos af Roskildes bymidte gennem tiden. Her har livet udfoldet sig i både stort og småt; til hverdag, fest, historiske begivenheder og i mødet mellem mennesker.

Gennem udstillingen vil vi gerne inspirere dig til at tænke over, hvad der er det særlige ved Roskilde for dig, og hvad der former byens sjæl. Hvis du har mod på at sætte ord eller billede på dette, kan du indsende dit bidrag her, som så vil indgå i Roskilde Kommunes arbejde med en ny strategi for bymidten.

Men hvordan indfanger man byens sjæl? Her følger tre eksempler fra arkivets gemmer, som har inspireret os i arbejdet med udstillingen.

Det gamle Roskilde[1]

I starten af 1900-tallet drog kunst- og arkitekturfotografen Kristian Hude (1864-1929) rundt i hele Danmark for at forevige dele af den danske kulturskat, og også i hjembyen Roskilde fandt han mange interessante motiver.

Foto af bygningen Sct. Olsgade 16 i starten af 1900-tallet med beboere.
Sct. Olsgade 16, Vilhelm Knudsen og frue. Før 1905. Fot. Kristian Hude.

 

Moderniseringen af Roskilde var på dette tidspunkt i fuld gang, og der blev revet en hel del gamle bygninger ned i Hudes levetid. For Hude var det vigtigt at dokumentere alle dele af samfundet, og ikke blot det storslåede og pompøse. Han var derfor altid på pletten for at fotografere disse bygninger inden de forsvandt.

Ofte dukker også bygningernes beboere op på Hudes fotografier. Han havde en helt eminent sans for at portrættere folk på en mere autentisk måde end det var sædvanligt på denne tid, hvor opstillede portrætfotos af de mest velhavende borgere var normen.

Kvinde der sidder i døråbning og syer på et hvidt klæde.
Bredgade 4, gårdsiden. Ca. 1900. Fot. Kristian Hude.

 

Hudes unikke blik har givet eftertiden et fantastisk indblik i dagligdagen i Roskilde og dermed en mulighed for at komme helt tæt på mennesker i sociale klasser, som normalt ikke havde det privilegie at blive fotograferet. I arkivet er vi enormt taknemmelige for de mange smukke fotos, som viser os en lille, inspirerende bid af Roskildes sjæl.

Du kan læse mere om Kristian Hude og dykke ned i fotosamlingen her

 

[1] Dette afsnit er baseret på bogen ”Med fotograf Hude gennem det gamle Roskilde” af Eva Tønnesen (1989)

Roskildesangen

En anden roskildenser forsøgte i 1946 at indfange byens sjæl med ord.

Roskildes Byfestkomité udskrev i sommeren 1946 en konkurrence i forbindelse med planlægningen af årets byfest. Hensigten med konkurrencen var, ”at faa en Sang, der kunde blive Byens Sang, en Sang alle kunde synge, en Hyldest til vor By.”[2] Komitéen var kommet frem til, at en åben og offentlig konkurrence var den bedste fremgangsmåde, så gennem annoncering i de lokale aviser opfordrede man byens borgere til at indsende sangtekster til borgmesteren.

Journalist Lise Flindt-Nielsen – nu bedre kendt som Lise Nørgaard – indsendte sit bidrag, og en enig dommerkomité udvalgte hendes tekst ud af de 47 indsendte. Teksten, som meget fint tegner et poetisk portræt af hverdagslivet i Roskilde, blev præmieret med 200 kroner, og ”den glade Sejrherre” blev interviewet til Roskilde Dagblad.

Roskilde Dagbladet, 11. januar 1947, s. 3.

 

I 1947 afholdt man endnu en konkurrence om en melodi til teksten. Der kom 16 bidrag, og vinderen blev Knud Jensen fra Lejre, organist og tidligere journalist ved Roskilde Avis.[3] Roskildesangen blev i de følgende år opført ved den årlige byfest – i hvert fald frem til og med 1951.[4]

Sanghæfte. Noder til Roskildesangen.
Sanghæfte med Roskildesangens noder, 1947.

 

Sanghæfte. Tekst til Roskildesangen.
Sanghæfte med Roskildesangens tekst, 1947.

 

Men derefter er den tilsyneladende gået lidt i glemmebogen, så borgerne tog den nok aldrig til sig i det omfang, som man havde håbet.

 

[2] Roskilde Dagblad, 11. januar 1947, s. 3.

[3] Roskilde Avis, 28. juli 1947, s. 4.

[4] Roskilde Avis, 27. august 1951, s. 3.

Roskilde i pressefotos

Den daglige opgave for lokale pressefotografer kan på sin vis siges at være indbegrebet af at beskrive og indfange sjælen i en by eller et område. Roskildes lokale fotografer har gennem tiden gjort et enormt stykke arbejde med at illustrere særlige stemninger og livets gang i byen.

Sort/hvid-foto af fodgængerfelt ved Roskilde Maskinfabrik med fodgænger og bil.
Jernbanegade 6, 1977. Fot. Jytte Jørgensen.

 

Arkivet har været så heldige at overtage en lang række pressefotos fra 1950’erne og frem til 1980’erne, og navne som Henrik Clausen, Jytte Jørgensen, Mik Eskestad og Erling J. Pedersen går igen på ufatteligt mange fotos i vores samling. De viser sig gang på gang at være en uvurderlig guldgrube med motiver af både hverdag og fest.

Sort/hvid-foto af menneskemængde på Stændertorvet.
Byfest "Høj Hat og Kyse," Stændertorvet, 1958. Fot. Henrik Clausen.

 

Du kan selv udforske en del af disse billeder på vores online billedsamling Fototeket.