Hvad læser Pernille Juhl?

Det korte svar er: Rigtig meget!

Pernille Juhl roman Mathilde & Andraes udkom 1. november 2022, og er uafhængig fortsættelse i en dramatisk krønike om Danmark og Tyskland i det 21. århundrede. Mathilde og Andreas er en roman om blandt andet spioner under den kolde krig. Pernille Juhl har i alt udgivet syv historiske romaner. Hun besøgte Roskilde Bibliotek i efteråret 2022 for at fortælle om sit forfatterskab og om, hvordan hun researcher til sine historiske romaner. 

Inden besøget spurgte vi hende hvad, hun selv læser og om hvilket forhold, hun har til biblioteket. 

Hvad læser Pernille Juhl?

Pernille Juhl er flittig bruger af biblioteket, og fortæller at det ikke er usædvanligt, at hun låner mere end 50 bøger på én gang! Hun elsker papirbøger, og biblioteket er derfor som et skatkammer fuld med viden om alverdens emner for Pernille. Det er særligt faglitteratur, hun låner med hjem og særligt bøger om første og anden verdenskrig eller den kolde krig - alt efter hvilket emne hun researcher til. Mange af bøgerne findes på bibliotekets magasin, og hun finder utrolig meget inspiration i bøgerne og i historierne om virkelige hændelser, der ofte overgår fantasien.

Men hvilken skønlitterær bog læser Pernille så lige nu? "Jeg hører næsten aldrig den genre, jeg selv skriver, og som regel hører jeg krimier. Netop nu hører jeg Katrine Engbergs Det brændende blad. Men en af de bedste bøger jeg har læst er Anthony Doerrs Alt det lys vi ikke ser. Bogen er virkelig rørende og godt fortalt, selvom det er længe siden, jeg læste den, husker jeg den stadig som fantastisk," fortæller Pernille. 

Materialer