Hvad læser Andreas Vermehren Holm?
Før Roskilde Litteraturfestival 2023 spurgte vi en række af festivalens hovednavne, om hvad de læser og deres forhold til naturen. Et af årets hovednavne var Andreas Vermehren Holm.
Andreas Vermehren Holm er forfatter, oversætter, forlagsredaktør og grafiker. Hans seneste udgivelse er den anmelderroste Nye Mytologier, der fik følgende roser med på vejen: ”et monument og en milepæl i forfatterskabet, et hovedværk simpelthen.”
Hvad læser du til for tiden?
For tiden læser jeg mig igennem gamle nordiske folkesagn, eventyr og heltekvad. Jeg leder efter økologiske former og figurer. Jeg leder efter monstre og væsener, som er knyttet direkte til et økosystem eller landskab. Jeg har netop været igennem en ny feministisk oversættelse af ”Beowulf”, hvis fortælling knytter sig til mosedybet og tykningen, det ufremkommelige over for det kultiverede i en slags uhyggelig civilisationsproces. I denne nye oversættelse har Grendels mor ikke »kløer«, men »fingre«, hun er en kriger, der har hjemme i naturdybet, og hun matcher Beowulf 1/1 i kamp.
Oversættelsen bryder med den traditionelle overlevering, for det er ikke længere tydeligt, hvem der er de gode, og hvem, der er de onde. En slags postkolonial Grendel træder frem, og heltekvadet bærer pludselig på en skyggefortælling, der handler om kampen om et naturområde. Der er en slags økologisk modstandskraft i denne nye version af sagnet, og det er spændende at tænke på, hvordan mange af de eventyrer og myter, vi omgiver os med ofte er langt mere nuancerede og komplicerede, end vi går og tror. En anderledes fortælling om moserne træder frem. Det er historien, der gør forskellen, som Le Guin skriver et sted. Vi er, os i den uhyre og uretfærdigt velstillede del af verden, i gang med at forandre vores sind. Vi gør det ved at ændre fortællingerne. Mosekrigeren fødte en søn.
Hvilken bog vil du anbefale til andre?
Klimabogen redigeret af Greta Thunberg. Den er en milepæl for tænkningen omkring de mange forskelligartede, men alligevel nært forbundne kriser, vi befinder os i, og den viser på smukkeste vis både faldgruberne og mulighederne i dette historiske øjeblik. Nogle af bidragene handler om omsorg, nogle om ørkendannelse, andre om jordfrugtbarhed og biodiversitet – alle tager de udgangspunkt i, at naturen er politisk og at den nuværende indretning af verden ikke giver sig selv. Der opstår en fantastisk intensitet i de små, intense tomrum, der ligger mellem bogens snesevis af bidrag fra førende tænkere på hver sit område.
De forskellige videnskabelige og aktivistiske sprog og tilgange bliver stærkere side om side, ikke svagere, også når de kommer til kort eller modsiger hinanden. Bogen er utopisk i sin natur, fordi den går ud fra, at det betyder noget, hvad vi gør og hvordan vi gør det. Utopia er ikke et sted, men en proces, en verdensproces, vi kan deltage i. Vi har brug for tusind arme og alle disse forskellige tilgange, redskaber og måder at tænke på, hvis vi skal give historien en ny retning. Fremtiden er uvis. Det er en kilde til håb.
Hvad betyder naturen for dig?
Jeg skriver udenfor. Min lærer på forfatterskolen i Göteborg, Tomas Espedal, tog mig med op i Jotunheimen, hvor vi gik fra hytte til hytte. Der skrev jeg min første bog, og jeg har ikke sluppet denne vane siden: At gå fra morgenstunden med noter og læsning, og renskrive om aftenen eller på et senere tidspunkt. Gøre skriften til en bevægelse. Udenfor, hvor bevidstheden vender tilbage, og hvor følsomheden vender tilbage.
Natur betyder betingelser i dag. Betingelser for liv på Jorden, som lige nu bliver forhandlet verden over i en blanding af febervildelse og oprør fra neden. Og natur betyder politik. Jeg tror, jeg håber, at det vil lykke os at stoppe den masseudryddelse, der nu finder sted. Ellers vil natur mere og mere betyde tab; tab og mangel. Naturen kan mærke os. Livsbetingelserne på Jorden er følsomme, de kan røres ved. En stor del af mit liv og mit virke går ud på at finde ud af, hvad der ligger i denne følsomhed og hvordan den sætter spor og mærker i os. Vi er ikke uden for den natur, der stadig bliver til.