
Hvad læser Pernille Juhl?
Vær med når forfatter Pernille Juhl slår vejen forbi Roskilde Bibliotek til efterårets anden litterære salon, der denne gang skal handle om historiske romaner.
Pernille Juhl nyeste roman Mathilde & Andraes udkommer 1. november, og er uafhængig fortsættelse i en dramatisk krønike om Danmark og Tyskland i det 21. århundrede. Mathilde og Andreas er en roman om blandt andet spioner under den kolde krig. Pernille Juhl har i alt udgivet syv historiske romaner og skal derfor 21. november kl. 13.30-15.30 gøre os klogere på genren. Bibliotekar Ann Luther Torp sørger både for eftermiddagskaffe og anbefalinger til flere historiske romaner. Læs mere om den litterære salon her og køb billet.
Inden besøget kan du her blive lidt klogere på Pernille Juhl forhold til biblioteket og hvad hun selv læser.
Hvad læser Pernille Juhl?
Pernille Juhl er flittig bruger af biblioteket, og fortæller at det ikke er usædvanligt, at hun låner mere end 50 bøger på én gang! Hun elsker papirbøger, og biblioteket er derfor som et skatkammer fuld med viden om alverdens emner for Pernille. Det er særligt faglitteratur, hun låner med hjem og særligt bøger om første og anden verdenskrig eller den kolde krig - alt efter hvilket emne hun researcher til. Mange af bøgerne findes på bibliotekets magasin, og hun finder utrolig meget inspiration i bøgerne og i historierne om virkelige hændelser, der ofte overgår fantasien.
Men hvilken skønlitterær bog læser Pernille så lige nu? "Jeg hører næsten aldrig den genre, jeg selv skriver, og som regel hører jeg krimier. Netop nu hører jeg Katrine Engbergs Det brændende blad. Men en af de bedste bøger jeg har læst er Anthony Doerrs Alt det lys som ingen ser. Bogen er virkelig rørende og godt fortalt, selvom det er længe siden, jeg læste den, husker jeg den stadig som fantastisk," fortæller Pernille.